Okay, havde så lige et behov for at komme ud med nogle følelser, men kun fordi jeg for kort tid siden oplevede noget, som jeg ser som forfærdeligt i mit liv.
Jeg har denne meget fantastiske veninde, Helena, kan ikke beskrive hende, så i
vil forstå, hvor fantastisk hun er. Vi er faktisk i familie, vi er kusiner, men
i mit hoved er vi så meget mere end det.
Vi har kendt hinanden altid, hun er blot tre måneder yngre end mig, og fra
vi var børn har vi været uadskillelige. Hun er en af de der personer, du på
ingen måde kan sige noget skidt om, hun er i mine øjne perfekt. En af hendes mange
kvaliteter er så også, at hun er meget eventyrlysten, altid klar på at prøve
nyt, og ikke bange for at tage chancer for at få alle slags oplevelser med. Vi
er vant til at se hinanden næsten hver anden dag, altså når vi ikke har set
hinanden i 3 dage, er det lige pludselig lang tid.
Hun er min tætteste veninde, men hun har nu valgt at tage et
år på udveksling… til Japan. Et helt år. Det er godt nok lang tid, hvis man
normalt synes 3 dage er lang tid. Jeg var med i lufthavnen og sige farvel. Det
var på alle måder hårdt. Hun var selv helt knust, og måtte på tidspunkt bare
sige: ”du er virkelig nødt til at gå nu.” – og så vendte jeg rundt og gik. Jeg
havde hele tiden bare lyst til at løbe tilbage, og insistere på at tage med,
hvis hun nu ikke ville blive. På trods af flyskræk og det hele. I min fantasi
var jeg løbet tilbage, men måtte indse at virkeligheden var en anden. ”It’s
time to be strong.” It was time to be strong, it still is!
Nu er jeg normalt ikke en person der græder meget, men det
her er det hårdeste jeg nogensinde har skulle gennemgå. Et år lyder måske ikke
af det store, og når jeg sidder og skriver det her, så er det måske latterligt
jeg bliver så ked af det. Men tænk på alt det der sker på et år, folk forandre
sig, jeg forandre mig hun forandre sig. Det gør vi alle. Så om vi vil kunne få
det samme, er jeg ikke tvivl om, men intet vil blive det samme igen. Og det er
nok det min sorg går på. Forandring. Forandring er jo desværre ikke altid til
det bedre, selvom det er det alle de kloge hoveder prøver at bilde os ind.
Men til slut, vil jeg sige, at jeg er glad på hendes vegne.
På alle måder! Hun fortjener det her, og jeg ved hun får et fedt år! Jeg ved,
jeg selv får et fedt år, selvom det har fået en hård start.
I kan forresten følge hendes liv i Japan her : http://sushiogmanga.blogspot.dk/
